Det er blevet fredag og jeg er landet i
Johannesborg, hvor jeg startede. Det har været en travl men god uge.
Sidste fredag, var jeg på Mountain Home skole for sidste gang. Jeg
havde bagt nogle muffens, vi skulle hygge med, og så havde jeg en
enkelt kreativ ting med, vi kunne lave. Jeg fik også givet læreren
en mappe, jeg havde lavet, med eksempler og forklaringer af alt det
jeg har undervist i. Jeg have også lavet en kasse med en masse
papir, tuscher, blyanter, fedtkridt, viskelædere mm. Som jeg fik
givet hende. Det blev hun bare super gad for – hun fik helt tårer
i øjnene. Det var meget rørende. Da jeg var færdig troede jeg, at
det ligesom var det.
Men så sagde læreren, at jeg lige skulle blive
stående, fordi hun havde lige noget. Hun havde øvet en lille dans
og en sang med dem – det var virkelig fint! Så var der en af
drengene, der sang en solo sang – det var virkelig specielt, da han
er en dreng, der har det rigtig svært i skolen. Jeg synes, det var
meget særligt, at læreren havde valgt ham, så han kunne vise hvad
han kunne. Så kom lederen for skolen ind og sagde tusind tak for
alt, hvad jeg have gjort, og overrakte et fint kort. Og derefter
overrakte hun en kurv med frugt til mig – når jeg ved hvor lidt de
har, følte jeg mig virkelig beæret over at modtage sådan en gave.
Alle børnene havde hver lavet et kort til mig, og jeg fik givet alle
sammen et kæmpe kram. Læreren trillede endda et par tårer! Der
kunne jeg pludselig mærke, hvad jeg havde været en del af, og at
jeg havde gjort en forskel for denne her lærer og hendes skønne
elever.
Jeg kom tilbage til kontoret og fik
ryddet mit skrivebord.. det var godt nok underligt og pludselig meget
tomt.
Lørdag havde Belinda inviteret mig med
på familie-tur til et sted, hvor de har geparder. De kom og hentede
mig, Belinda og hendes mand Andy på forest, datteren Lauren og
hendes veninde i midten ved siden af mig, og bagerst sønnen Dylan og
hans ven. Det var skide hyggeligt! Vi kørte i halvanden times tid,
og ankom til et dyrereservat, hvor der var det her ”breading-home”
for geparder. Jeg vidste egentlig ikke helt, hvad det gik ud på, og
havd vi skulle – men det var såå fedt. Det første der skete var,
at vi kom ind til receptionen, hvor der lå en gepard på gulvet.
Dens mor havde stået på den, da den blev født, så det kunne ikke
bive sendt ud i naturen igen – den ville ikke kunne overleve. Det
var mega sejt, man kunne bare kæle med den, som var den en kat –
bortset fra, at den er fem gange så stor som en kat. Så kom der en
mand, som skulle vise os de andre dyr.
Først var vi ovre og se en
leopard. Den var godt nok flot! Jeg synes, en gepard er virkelig
flot, men jeg synes der er noget ekstra særligt over en leopard –
så det var virkelig fedt! Og vi måtte gerne røre den gennem
hegnet. Derefter gik vi hen til et andet område, hvor der var
omkring seks geparder. Vi stod udenfor indhegningen, og han
forklarede lidt om dyrene. Pludselig åbner han døren ind til dem,
og siger ”når i nu går ind til dem, er det vigtigt at I ikke
løber væk, for så vil de angribe jer” - WHAT?? Okay, jeg havde
ikke lige regnet med, at vi skulle ind til dem. Vi gik i en stor
klump ind til geparderne, og hvis de gik forbi os, måtte vi gerne ae
dem – det var såå sejt! Jeg var en lille smule urolig, men det
var virkelig en fed oplevelse! Efter det gik vi ind i en anden
indhegning, hvor der var nogle andre slags ”katte”, jeg kan ikke
helt huske, hvad de var for nogle. Men det var i hvert fald også
fedt! Vi var derinde da de blev fodret – der var jeg lige nervøs i
et kort øjeblik, men de holdt sig til kødet!
Da vi så kom tilbage til receptionen,
løftede de et tæppe, der lå henover en kasse, hvori der var fire
små, søde gepard unger. Vi fik lov til på skift at holde en af
dem. Det var såå sejt! Den jeg holdt tissede på mit lår – og
jeg synes, det var det sejeste!!
Nårh jo, det regnede og var koldt,
hvilket vi først synes var lidt nederen. Men det gjorde, at dyrene
var meget mere aktive, og at de ikke bare lå og dasede i solen –
så det var fedt!
Søndag tog jeg til Durban sammen med
Debbie og Laura, for at besøge Debbies mor. Det var jo mors dag, så
Debbie ville gerne overraske og lave frokost til hende og hendes far.
Det var rigtig hyggeligt. Vejret var skønt. Det er ofte en del
varmere i Durban end i Hilton, fordi det er tættere på vandet, så
vi sad udenfor og spiste lækker frokost. Det var en dejlig
afslappende dag. Og jeg synes også, det var rart at møde Debbies
forældre, nu hvor jeg havde hørt så meget om dem gennem Debbie.
Mandag holdt jeg en afskedsfest for
alle fra iThemba. Det var en super dejlig dag. Endnu en dag med godt
vejr, hvilket var rimelig godt, da vi havde planlagt at grille. Jeg
havde stået tidligt op for at bage dessert-er. Jeg fik lavede en
cheesecake, bagt cornflakeskager og lavet en stor frugtsalat ud af
det frugt, jeg havde fået af Mountain Home. Vaughn grillede, maden
var god og alle var glade. Jeg fik sagt farvel og tak for alt. Og de
fik også sagt nogle ting de anden vej – det var virkelig særligt,
og hold da op, hvor kommer jeg til at savne dem!! Det er sikkert!!
Tirsdag tog jeg op på kontoret, for at
sige farvel til Sam og Stu, som ikke kunne komme til festen. Bagefter
kørte Steph og jeg til Pietermaritzburg for at aflevere min bil, og
så kørte vi til Durban til lufthavnen. Det var svært at forstå,
at jeg skulle sige farvel til de mennesker og den hverdag, jeg har
haft i næsten fem måneder, men nu glædet jeg mig også til at
komme hjem.
Jeg mødte Anthea i lufthavnen. Som
tidligere skrevet, er hun en veninde, som jeg gik i pre-school med,
da vi boede i Tzaneen. Vi havde ikke set hinanden i 8 år, men på en
eller anden måde havde vi begge på fornemmelsen, at det ikke ville
blive et problem. Og det var det bestemt heller ikke. V havde det
rigtig hyggeligt. Vi fik snakket om alt i vores liv. Hun fik vist mig
det universitet hun går på. Hun fik vist mig hvor hun bor. Og så
fik jeg hilst på en hel masse af hendes venner. Hun bor i et slags
kæmpe kollektiv, der hører til universitetet, med 12 etager i hver
bygning, 4 dele på hver etage og seks værelser i hver del - til
sidst var jeg godt nok også træt, efter at have mødt så mange
mennesker. Onsdag aften, var der en fest på skolen, hvor jeg var
hendes date. Alle var rigtig flotte i fint tøj og med håret sat op.
Det var meget formelt – men det var hyggeligt, og jeg prøvede at
minkle med folk, selvom den eneste jeg kendte var Anthea. Jeg synes
selv, at jeg klarede det ret godt!
I går tog jeg så toget fra Pretoria,
hvor Anthea bor, til Johannesborg, hvor Meryl bor. Jeg sidder nu i
hendes køkken, og kan slet ikke vente til at komme afsted i morgen.
Nu er jeg bare sååå klar til at tage hjem – jeg er vil bare være
hjemme nu!! Glæder mig så meget til at se familien og kæresten og
vennerne, og folk jeg kender! Kan godt mærke, at jeg er lidt træt
af, at møde nye folk hele tiden.
See you soon, sweet home!!!